Tips fra Danske ravsamlere
Til ventre finder du et kort, hvor ravsamlere fra hele landet - lige fra friluftselskeren, hobbysamleren til den garvede samler - har valgt at dele nogle af deres ynglingssteder med dig.

Det at finde rav handler først og fremmest om at være på det rette sted, på det rette tidspunkt. Man kan købe mange hjælpemidler, som kan hjælpe en i jagten på ravet, men der er nogle basale ting omkring vejr, vindretning og strømforhold, som man er nødt til at sætte sig lidt ind i. Men det er heldigvis ikke så svært, som man skulle tro. Sidegevinsten ved ravjagten er en hel del god motion og en masse uforglemmelige naturoplevelser! 
På denne side kan du få tips og tricks til at arrangere din næste ravjagt.

På nettet og i litteraturen kan du finde en masse informationer om hvordan vind og vejrforhold skal være, men disse forhold varierer fra strand til strand. Så for at finde rav, så skal du ud og lære kysterne at kende, undersøg dem på et kort og vælg den strækning, som skal være genstand for din næste ravjagt. Her kan du læse mere om at finde rav. Hvis du ønsker at se en hyggelig film om at finde rav på vestkysten (klitmøller), så kan denne video varmt anbefales.

Kortet til venstre er tænkt til at inspirerer dig til din næste ravjagt. Vi håber du vil sætte pris på det, og måske endda ønske at give tilbage, ved at bidrage med dine steder til det fælles kort. Det vil komme flere til gavn end du regner med.
 
Fra klubben vil vi ønske dig en rigtig god tur. Du skal være meget velkommen til at sende en hilsen i vores gæstebog, om hvordan din sidste ravjagt har været - her er et et link til gæstebogen 😉
 
Sidst opdateret: 7/1-17
3 nye steder på sjælland tilføjet.
Kom snart forbi kortet igen - måske er der kommet flere nye indput
 
Ønsker du at bidrage til den fælles vidensbank? Vi vil blive meget taknemmelig for et hvert tip (enten en ny nål på kortet eller yderligere informationer/egne erfaringer til en allerede eksisterende nål). Jo flere informationer jo bedre - informationerne kunne bestå af vindretning og strømforhold for den pågældende strand, hvor meget du selv plejer at finde det pågældende sted eller noget helt tredje, som du finder relevant at dele.
 
Lad os sammen opbygge en vidensbank, som kan komme os alle til gavn.
 
 
 
 
Siden beskyttes af Creative Comment/ CC BY-NC-ND 3.0. Indhold må under ingen omstændigheder kopieres, ændres eller bruges uden at kontakte klubben.