Rav / Den historiske vinkel / Mennesket og ravet
Ravet og Mennesket
Lige fra de første mennesker nåede nordpå efter sidste istid, har de været facineret af denne varme, lyse og lette sten. Faktisk er de ældste spor man har af de første indbyggere deres ravsmykker og flinteredskaber (ca. 11.000 år gammelt). De ældste ravstykker har ofte et mønster indridset - dette mønster gentages ofte over hele stykket. Stykkerne har været brugt meget længe, ofte er hullet hvor læderremmen har gået igennem, slidt op - Nogle har endda fået boret både 3 og 4 nye huller efterhånden, som de slides.

Senere i Jægertiden (for ca. 7000 år siden) begyndte man at udskære jagtdyrene i rav - f.eks. elg, and, bjørn m.m. - de kan have haft en magisk betydning, måske været i brug før en jagt.
 
For ca. 6000 år siden blev vore forfædre fastboende og agerdyrkere. Nu blev ravet et symbol på velstand - det blev brugt som offergaver i moser og ofte medbragt i graven. I denne periode har der også været folk, der har været specialiseret i ravslibning (f.eks. er der på Salling fundet et depot på 4 kg. - 13.000 helt nyslebne og ubrugte perler). I denne periode blev der fremstillet store og komplicerede perlekæder, ofte med store flade samleperler.
 
I Broncealderen (1800 - 500 f.Kr.) var der ikke direkte handel med f.eks. sydeuropa. Men man havde ofte et godt naboskab med andre stammer, og det kom bl.a. til udtryk med gaveudveksling, og her kan man måske især få et indtryk af hvor stor betydning ravet har haft. Det skandinaviske rav er således udvekslet som en betydningsfuld gave fra stamme til stamme ned igennem Europa. Ravet er i denne periode nået ned til sydfrankrig, Italien og Grækenland, hvor der i en enkelt grav er fundet 1300 perler. Disse ravfund er analyseret ved spektralanalyse og det er rav oppe fra nordeuropa, og ikke lokale fund.
 
Selv i Tutankamons grav i Luxor, midt i Egypten, var der meget rav, bl.a. en kæde af kæmpe store ravperler - øreringe med guld, rav og turkis - skarebæer udskåret i rav (dette rav er dog næsten sort af de mange år i gravkammeret).
 
Ravet nåede til Persien og enkelte stykker også helt til Indien. Denne periode er også den rigeste i Danmarkshistorien med mange guldfund. Selv brugte danskerne tilsyneladende kun ravet i mindre grad.
Fønikerne handlede en del med rav, og måske har de haft enkelte sejlende ekspeditioner nordpå, for at finde det sted, hvor ravet kom fra.
Mere sikkert er det at Pytheas fra Marseille i 325 f. Kr. kom op langs Spanien, Frankrig og via England til Raunonia og Abalum, hvor der kom rav ind på kysten i store mængder om foråret - det må være steder på den jyske vestkyst. 
 
I de sidste 500 år f. Kr kom der regulære handelsruter ned gennem Europa, fra Danmark og Kaliningrad området, ned til Romerriget, der var storforbruger af rav, næsten alle romere bar ravsmykker, mange figurer og relieffer blev skåret i rav, og ravperler blev fremstillet på drejebænke. Kejser Nero sendte en stor ekspedition nordpå for at skaffe rav, og der skulle være bragt flere tons rav med tilbage. Ved den næste forestilling i cirkus blev alle knuderne i nettet, der skulle beskytte tilskuerne mod de vilde dyr, knyttet om et stykke rav.
 
I det 3. og 4. århundrede e. Kr. var de mange uroligheder i mellemeuropa, og ravhandlen gik næsten i stå.
 
Omkring år 700 opstod de første bysamfund i Danmark og her havde ravsliberen sit værksted - det er bl.a. fundet i Ribe og i Hedeby.
Vikingerne fremstillede mange ting i rav - spillebrikker, ansigter skåret i rav og fingerringe helt fremstillet i rav - de var naturligvis skrøbelige. Vikingerne var jo ikke kun krigerfolk, men måske mere et handelsfolk, og bragte ravet vidt omkring.
I tiden fra kristendommen kom til Danmark og frem til reformationen blev ravet næsten udelukkende brugt til rosenkranse og røgelse i kirken.
Efter reformationen med de store enevældige konger blev der fremstillet helt enestående ravarbejder i nordeuropa. Ravdrejning var også en "kongelig" hobby, hvor mange i den kongelige familie drejede smykker i rav, ofte sat sammen med guld og elfenben. Mange af disse arbejder kan ses på Rosenborg slot.
Det mest enestående arbejde er den 1,1 m høje lysekrone. Den er udført af Lorenz Sprengler i 1753, og indeholder et væld af detaljer. En Athene-figur med spyd i et tempel danner midten, og rundt om på forgreningerne findes papagøjer siddende på hver sin pind, kongekroner på puder m.m. På Rosenborg er der også skakspil, tallerkner, og et skib udført i rav. Meget af det rav der blev brugt i København har man sikkert måtte hente i Königsberg (Kaliningrad), for det var svært for kongen at få det fra jyderne.

I år 1626 havde kongen udvidet sin ret til "det vrag der til landet kommer" til også, at gælde for ravet. En borger i København fik så retten til alt rav ved Danmarks kyster for en årlig afgift på 50 rigsdaler. Året efter blev denne afgift nedsat til 20 rigsdaler. Dette er jo et næsten sikkert bevis på at ravet gik andre steder hen (sikkert til Hamburg). Kongens mening med denne lov var sikkert at få ravet til København, men det mislykkedes.

I år 1682 forpagtedes strandretten ud, og for et mindre beløb kunne alle få ret til at samle rav. I 1782 forsøgte kongen igen at stramme reglerne. Strandfogederne skulle sammen med deres medhjælpere stå for al ravindsamling, der så var forbudt for alle andre. Ravet kom så på auktion, men af auktionstallene ser man igen tydeligt at ravet gik andre steder hen. I 1788 blev der i hele Danmark kun indsamlet 55 pund rav. Den indsamlede mængde aftog yderligere de følgende år. I 1795 blev det kun til knap 1 pund små stykker. Derefter opgav man mere eller mindre at kræve loven overholdt, men den eksisterede stadig frem til 1868.

Da blev der fundet et stort stykke rav i Vorupør af 3 drenge. De afleverede det som de skulle, men som ingen andre gjorde, og politimesteren satte det på auktion. Finansministeret ville kun give drengene en trediedel i findeløn. Nogle borgere sagsøgte derefter ministeriet, og sagen endte i 1871 i højesteret, hvor ministeriet tabte og måtte udbetale hele beløbet på 51 rigsdaler og 32 skilling til drengene. Derefter vedtog man at ravsamling blev givet fri igen.

På denne tid blev rav ofte brugt til snustobakdåser (hos de rigeste), og til ravrør til at ryge af. Næsten alle fik et ravrør til konfirmationen, det var næsten et symbol på at blive voksen.

I begyndelsen af dette århundrede blev meget rav brugt til fine drejede ravperler - ofte drejet på gamle spinderokker eller symaskiner.

Efter 2. verdenskrig dykkede interessen for rav i en del år. Plastikken var opfundet og man kunne hurtigt og billigt fremstille helt ens perlekæder i dette materiale.

I løbet af de sidste 20 år er interessen for ravet steget meget igen. Folk har igen forstået at værdsætte det naturlige, og det er jo også lidt fantastisk at stå med et stykke rav, der er dannet af naturen i en kæmpeskov på ca. 40 millioner år siden. 
Dette afsnit er skrevet af medlem
Frants Kristensen, Ravsliber i Sæby
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Siden beskyttes af Creative Comment/ CC BY-NC-ND 4.0. Indhold må under ingen omstændigheder kopieres, ændres eller bruges uden at kontakte klubben.