Medlemssider / Ole og Tina / Ravjagt og udstyr
"Først tager manden ravet 
- siden tager ravet manden"
Dette gælder også for kvinder ;)
 
Med denne side vil vi gerne inviterer dig ind i vores fascination af rav.
Vores ravfeber startede for 15 år siden. Det var en sommerdag, og vi var på Liseleje strand for at bade. Længere nede af stranden så vi 2 ældre personer som gik og roede i noget gammelt tang, vi blev nysgerrige og spurgte hvad de lavede? Tina fik allernådigst 'lov' til at rode i det tang, som de allerede selv havde gennemgået. Hun fandt en smule rav, som de havde overset - siden dengang har vi været fanget af jagten på rav.
 
I gennem årene har vi gjort os mange erfaringer, og dem vil vi nu dele med dig. Vi vil blandt andet fortælle dig lidt om vores metoder, hvilket udstyr vi bruger, hvilke lamper vi har afprøvet, og hvordan vi selv undersøger vores rav - måske kan du finde noget inspiration. Hvis du er ny i jagten på rav, så vil dette være en god guide. Held og lykke til jer alle - god ravjagt!

Fremgangsmåder - sådan findes ravet 
Vi går selv på Nordsjællands kyst fra Hundested til Tisvildeleje (her er ikke så stor tidevandsforskel). Det er bedste ravvejr er, når der har været en god kraftig pålands-storm efterfulgt af fralandsvind, for så kommer ravet ind. Tina går ofte 8-10 km langs stranden for at lede efter rav, nogle få gange uden at finde noget rav, men hvis man ikke er ude på ravjagt, så finder man jo ikke noget - det er helt sikkert ;)

På stranden kan der ligge omkring 200 meter bare med tang, mens det meste rav kun er spredt på 5-10 meter ud af de 200 meter - så derfor skal du gå efter ravpindelaget! Ravpindelaget består bl.a. af ravpinde, søstjerner, døde fisk, børsteorme - mågerne vil vise dig vejen, også når ravet er på vej ind på land. 
 
Mange siger, at de ikke kan finde de store stykker rav, men det kan de sagtens - problematikken er, at der ikke er så mange store stykker. Hvis du kan finde et lille stykke rav, så har du taget på det. Men hvis du skal finde de større stykker, så skal du skal have lidt held med dig. Et større stykke er lettere at se, og derfor kræver det, at du er der på det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt.
Men hvad mange ikke tænker over, så er der faktisk flere inklusioner i de små stykker - så om du finder store eller små stykker, så kan du stadig få den helt store gevinst.
 
Den person som kommer først kan blot samle ravet op - du kan ligefrem plukke det ud af tanget. De efterfølgende må gennemsøge tanget, for det rav som ligger skjult under tanget. Det gøres bedst ved at gennemrode og brede tanget ud. Hvis tanget er vådt, så vil noget af ravet blive hængene, derfor kan det godt betale sig at gå tilbage til tanget, når det er blevet tørt. Hvis man kan se noget godt tang/pindelag ude i vandet, og man ikke har mulighed for at komme igen senere, så kan man med fordel hente tanget ind fra vandet med et stort net.

Langs den jyske vestkyst, bla. ved Blåvands Hug, bør man bruge en anden fremgangsmåde, da der er stor forskel på høj- og lav-vande.  Når vandet trækker sig langt tilbage, vil det efterlade ravet/tanget lige til at samle op. Her bruger ravsamlerne også en kajs/kæse (minder om en sigte på et kosteskaft) til at fange ravet i vandet. Kajsen/Kæsen bruges i det område hvor bølgerne vender.

I Blåvand og vist på hele den jyske vestkyst samt på Fanø, afsøger ravsamlerne store strækninger på knallert, men på den nordsjællandske kyst er det forbudt med knallerter på stranden, så derfor er det vigtig med noget godt fodtøj, der har en god støtte og svang.
 
Det gode udstyr
I nedenstående afsnit vil du blive præsenteret for det udstyr, som vi bruger til vores ravjagt. Alt udstyret er ikke et krav for at kunne finde rav, men det vil gøre din ravjagt lettere. Det skal også lige siges, at alt udstyret selvfølgelig ikke skal medbringes på alle ture - tag det med, som passer til vind og vejr og hvilken slags måde, du vil finde rav på.
  • Gode gummistøvler med en god svangstøtte. Samt neopren så du kan holde varmen. Det er altafgørende med godt varmt fodtøj, hvis du skal gå langt.
    Neopren waders er gode især om vinteren, da de holder på varmen, og hvis du skal ud og hente ravet i vandet, så er de en absolut nødvendighed. De kan fås for 500 kr, men køb nogle lidt bedre hvis du skal gå langt. En bedre støvle med svang og neopren i støvlen koster omkring de 900 kr.
  • Lygter er et godt og nødvendigt redskab når ravet har bestemt sig for at komme ind, efter solen er gået ned. Vi har set nogle som har UV lygter, men vi bruger dem ikke selv. De billige giver ikke særlig meget lys (lumen), og UV-lygter kræver også beskyttelsesbriller, da lyset er farligt for øjnene. Igennem årene har vi trænet vores øjne til spotte ravet uden UV-lys. Vi har selv haft erfaringer med følgende normale lygter.
    • Streamlight lygte: godt lys, men den er tung (5 kg). Den bruger genopladeligt batteri, med det er ikke muligt at skifte batterier undervejs, da du skal vente på, at den bliver opladet. Et andet minus ved denne lygt er, at du har ikke begge hænder fri. Dens lumen er 4.000, og prisen er 6.000kr
    • Led lenser X21” Den bruger genopladelige batterier. Vejer ikke så meget (1440 gram), og har en lumen på 3200. Heller ikke her har du bege hænder fri. Prisne er 4.500kr.
    • Pandelygte Lupine Betty R14 Den lyser hvor du ser hen og du har begge hænder fri. Lampen har 3 lystrin 5%, 50% og 100% samt fjernbetjening. Da der er 3 lysstyrker, kan man også sparre på batteriet ved at gå ned i lysstyrke. 
      Lampen kan lyse i
      • 48 timer på 160 Lumens (svarer til en normal pandelygte)
      • 4 timer og 20 min på 2650 Lumens
      • 2 timer på 5000Lumens (fuld styrke/100%)
      Batteriet er let at skifte undervejs. Selve pandelygten vejer 150 gram og det store batteri vejer 430 gram (det kan nemt være i din lomme). Den lumen er på hele 5.000. Prisen er 7.000 kr. Dette er langt den bedste lygte, som vi har prøvet! Læs mere om denne lygte her. På følgende side kan du se lysstyrken og batteri tid ved de forskellige lys-trin - klik her
  • Lille haverive, som er blevet savet over på midten. Den er vigtig når ravet skal gennemrodes.
  • Ravtang/plantegaffel, den bruges til at lave en fin sortering af tanget.
  • Rav-net til at hente ravpindelang ind med.
  • Kæse/Kejs til at fange det rav, som man kan se i vandet.
  • Neopren hansker, især når man henter rav ind fra vandet i net om vinteren.
  • Lommeletter bruges når øjnene og næsen løber.
 
________________________________________________________________ 
Klik på nedenstående billeder, for at se dem i et større format
¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯ 
 
Undersøgelse af det fundne rav
Når først ravet er fundet, så starter jagten efter inklusioner (det vil sige, de insekter og planter der er blevet indkapslet i ravet). Skriv lige bag øret: det er oftest i de små stykker, der er den største chance for at finde inklusioner. Sådan gennemsøger vi vores rav:
  • Først gør vi ravet vådt, herefter tænder vi en lille lampe/lygte, og ved at gennemlyse stykkerne kan vi spotte mulige inklusioner (mørke områder). Sorter alle 'interessante' stykker fra.
  • Slib efterfølgende en lille 'rude' i de stykker med mulige inklusioner. Her skal du være yderst forsigtig, da du kan komme til at slibe ind i inklusionen. Inklusionerne er ofte mellem 1 og 5 mm. På trods af den ringe størrelse, kan de stadig have en værdi af mange tusinde kroner! Selv insekter på 1-2 millioner kan sælges for angt over 5.000 kr.
  • Brug vådslibningspapir. Start med korn 400, 600, 800, 1.000 og slut med korn 1.200 - men oftest kan du nøjes med 800.
  • Derefter polleres ravet med Slipol, Brasso, Autosol eller andet slibemiddel.
 
Stereolup og fotos
Det er dybt fascinerende at tænke sig, at de inklusioner, du finder i det Baltiske rav, levede for mere end 45 milioner år siden. At ravet bliver som en portal og et direkte vindue til en forsvundet tid - til en verden som ikke længere eksisterer, men kun findes i det lille stykke rav, som du har i din hånd. Tiden hvor det baltiske rav blev skabt, var lige efter (set i et geologisk tid) at dinosaurerne uddøde. Nedenunder kan du se en blomst og en stor myre i Baltisk rav. Stykkerne er ikke nogle vi har fundet, men de er fra Anders L. Damgaard's privatsamling. 
 
           
 
Først er det vigtigt, at du kender forskellen mellem et mikroskop og en stereolup. Mirkoskopet bruges oftest til transparente flade objekter der kan gennemlyses. Stereolupper har lys foroven, og bruges til at se på mere 'fyldige' objekter, som ikke nødvendigvis er transparante - dette kan bl.a. være insekter, sten, fossiler eller rav. Du kan med fordel starte med et forstørrelse glas som forstørrer minimum 10-15 gange. 
 
De billigste stereolupper kan fås fra 500 kr., og de dyreste amatør stereolupper koster omkring 5.000 kr. Der findes nogle specielle kamera til mikroskoper og stereolupper. De sættes på toppen af stereoluppen og tilsluttes computeren med USB. Prisen for noget optimalt ligger typisk fra 2.500 kr - men kvaliteten er svingene og afhænger ikke altid af pris. Du kan også købe USB stereolupper, men billeder bliver sjældent særlig gode.
 
Vores udstyr er en Bresser sterolup samt et kamera. Det er utroligt let at anvende, og vi har ingen fototeknisk viden, men den medfølgende softvare gør det utroligt let at tage nogle ok fotos.
 
 
 
Derfor har vi nu samlet rav i 15 år!
  • Vi får rørt os en del, får masser af frisk luft og finder befriende ro sammen - det er simpelthen umuligt at tænke på andet, når man leder efter rav.
  • Vi møder en masse søde mennesker, og vi nyder at kunne hjælpe andre med at lede efter rav. Man kan give så mange turister en helt unik oplevelse - der er jo rav nok til os alle.
  • Det er et tilbagevendende 'eventyr', hvor der altid kommer nye skatte ind, og på dette eventyr kan man sagtens starte uden alt muligt udstyr.  
 
 
Brug ravjagten som en investering i livskvalitet
I det lange løb så er selve jagten mere værd end de penge, som du kan tjene!
Her er nogle billeder af de indslutninger, som vi igennem årene har fundet i vores rav. Klik på billederne og se dem i stort format.
 
Siden beskyttes af Creative Comment/ CC BY-NC-ND 3.0. Indhold må under ingen omstændigheder kopieres, ændres eller bruges uden at kontakte klubben.